AKTIVITETER FOR ALLE
-

Live rollespil
20. marts kl. 16-18: En fredag om måneden mødes de tapre riddere og de snu skovelvere i skovene omkring Bisgaard Forte, og du skal selvfølgelig med!
Gør dig klar til et eventyr med sværd, magi, venskab, foræderi og masser af gode historier. Alle er velkommen.
For børn, unge og voksne som støtte op om spillet.
Pris: 25,- -
Historiske dage - 1800-tallet -på Bisgaard
17. april og 18. april: sæt kryds i kalenderen og kom med, når vi inviterer vi på ‘Historiske dage’ på Bisgaard.
Fredag d. 17.april for øens skolebørn og lørdag d. 18. april for alle fra lokalsamfund, fritidssamsinger og øens gæster.Oplev livet, maden, kunsten og naturen på Bisgaard som for 200 år siden, i 1800-tallet.
Følg med lige her og på IG og FB efterhånden som mere info følger. -

Syng i vilden sky
7. marts kl. 14.00-15.00: Alle, fastboende, fritidssamsinge, såvel som turister, er velkomne, når vi med hjælp fra musikterapeut Inge Kolind og hendes guitar, og Christian på rytme, sammen skaber en hyggelig fællesstund med sang, frisk luft og anekdoter undervejs.
Pris: 25,- pr. voksen (børn ifølge med voksne: gratis) betales ved fremmøde.
-
Skovlaug og fællesskab
Hver tirsdag mødes vi fra 11-12 og fjerner frøbærende ukrudt fra højbede og putter, kvas i kvashegn, skaber sommerfuglehave og griner og drikker kaffe.
Kom med - Du er velkommen. Bare kom eller ring til Marianne Kronmark på 2446 6026 -

Skovfit med Lars Schou
Kom med når Lars Schou inviterer til skovfit ”Træning med naturen” hver tirsdag kl. 10-11 og torsdag kl. 16-17 året rundt i al slags vejr.
Træningen i skoven, på stierne og på den åbne historiske gårdsplads sætter fokus på puls, balance, styrke og stræk og vi træner med egen kropsvægt.
Medbring gode sko, praktisk tøj, evt. handsker og en drikkedunk.
Deltagelse er gratis, men et årligt medlemskab af Foreningen Forte (100 kr.) er en betingelse.
VELKOMMEN TIL
BISGAARD - ET HISTORISK NATURSAMLINGSSTED
Bisgaard er Samsøs åbne fælled – et samlingssted i naturen for alle, som ønsker et mere grønt fritids- og friluftsliv.
Udeområdet med stier, shelters, vandhul, afskærmede samlingsrum, skilte, kunst og oplevelser og et bæredygtigt udekøkken med 80 spisepladser omkring Bisgaards åbne plads og hjerte, er fælles og altid tilgængeligt for alle. Her kan du og dine børn finde RO, I kan gå til Skovfit, deltage i undervisningsforløb, fællesspisninger, lære om bier, om alt der kribler i skovbunden, komme på historiske vandringer og meget mere.
Stedet er under udvikling som et naturstærkt, hyggeligt og rummeligt uderum - og du er velkommen til både at deltage, medudvikle på aktiviteter og danne nye interessefællesskaber, som kan bruge Bisgaard. For mere information om stedets særlige historiske betydning – læs lige her.
Følg med her på siden, på vores facebook eller Instagram for meget mere information om kommende aktiviteter og events eller kontakt Skovværten, som bemander stedet 3 dage om ugen på: skovvaert@gmail.com
“Samsø Kommune har i årevis kæmpet for at øge tilflytningen til Samsø. Initiativet for at udvikle et forsamlingsrum midt i naturen på Samsø, som både kan bruges som friskole og som mødested mellem samsingerne og vores gæster, vil blive et unikt element i vores bosætningsindsats. ”
— Marcel Meijer, Borgmester Samsø Kommune
FØLG OS INSTAGRAM
