Et fællesskab for alle - også for dig!

Vil du være med, når vi udvikler Samsøs eneste åbne natursamlingssted?

Måske vil du være med i fællesskabet ”Skovlauget”? Måske vil du vide mere om Bisgaards særlige del i historien - og måske endda være frivilligguide og lave historiske ture på Bisgaard? Måske mangler din forening et udeområde at lave en særlig aktivitet på?

Støt ved at lave samarbejder og skabe aktiviteter på stedet. Du kan også støtte ved at melde dig ind i `Foreningen Forte – helt ude i skoven´, som er en frivillig forening, der arbejder på at udvikle stedet og skabe et bredt aktivitetsprogram for alle aldersgrupper - så alle, der ønsker det kan få glæde af naturen og friluftslivet på Bisgaard.

DU KAN STØTTE PÅ TO MÅDER

Privatperson:
Meld dig ind i Foreningen Forte ved at betale 100 kr. på MobilePay 960619, skriv din e-mail i emnefeltet - så er du medlem ét år og bliver inviteret til flere årlige events. 

Hvis du vil indbetale til bank er vores kontonummer ved Merkur Andelskasse: 8401- 0001138884

Virksomhed: 
Når du støtter med et sponsorat fra din virksomhed, kan du få skattefradrag for dit bidrag. Du kan få fradrag for støtte op til 18.300 kr. i 2024. Derudover er virksomheden medlem ét år. I modtager et særligt bevis på støtten og ved sponsorater på 3.000 kr. eller mere, kan I som virksomhed holde 1 årligt arrangement på området inkl. brug af køkken og shelters, med plads til op til 80 spisende gæster.

Som frivillig eller som sponsor bliver du en del af et nyt spirende og summende fællesskab. Du og alle andre gør en kæmpe forskel for tilblivelsen af et helt unikt natursamlingssted.